Behandling
Skader opstår på forskellig vis, og behandlingen er dermed også forskellig i sin form.
Vi kan dele skader ind i tre grupper:
Nogle skader opstår umiddelbart på grund af uhensigtsmæssige hændelser, såsom ulykker og fald.
Andre skader kommer efter overbelastning af led og vævsstrukturer, hvor man presser vævet mere end det kan præstere.
Endelig er der skader, der opstår over tid, på grund af ubalance i kroppen. Det er en ubalance, som vi selv skaber, når vi bruger kroppen. Det er vigtigt at få smerterne væk, men det er især vigtigt at finde årsagen til dem. At finde den ubalance er ofte en øjenåbner og et vigtigt skridt i retning af, at du selv kan arbejde med at fjerne smerterne.
Du kan faktisk gøre rigtig meget selv. Et behandlingsforløb er derfor ofte en proces, hvor skaden behandles for at få smerterne væk, men under hele forløbet er det vigtigste at få rettet ubalancen. Det sker ved, at du under behandlingen får redskaber, så du i hverdagen provokerer smerterne mindre og mindre. Hvis smerterne bestemmer, hvordan du lever dit liv, så er det en befrielse at få redskaber, der gør dig i stand til at kontrollere smerterne.
Undersøgelse
Jeg begynder alle behandlingsforløb med at undersøge dig grundigt og målrettet – det kan tage op til 60 minutter. I løbet af undersøgelsen kan du følge med i, at jeg arbejder mig frem mod udredningen af problemerne, da der hele tiden i løbet af undersøgelsen laves test og re-test for at sikre den rette behandling og for at synliggøre problemstillingen for dig. Du kan bruge det til at forstå sammenhængen og til at forebygge lignende smerter fremover. Undersøgelsen inddrager dig altså undervejs for at gøre dig mere bevidst om årsagerne til smerten og for at gøre dig bedre i stand til håndtere kroppens reaktioner fremover.
Facebookopslag i forbindelse med annoncering i Lokale Avis d. 22.02.2023: “Mange spørger, hvorfor jeg behandler så meget anderledes end andre. En del af grunden er den, at siden jeg uddannede mig til fysioterapeut for mange år siden, har jeg uddannet mig kontinuerlig. Kursusforløb og eksamener i behandlingsmetoder, der hver i sær tager udgangspunkt i teknikker til hele kroppen, udviklet af fantastiske behandlere verden over. Når jeg behandler, trækker jeg på alle de behandlingsretninger, jeg har med. En skade skal altid ses i den helhed, den er en del af. Jo flere indfaldsvinkler, der er til at afhjælpe problemet, jo bedre kan der differencernes. Der er ikke to, der skal have samme behandling. For mig er det vigtig at formidle skadessammenhænge og derunder, hvad du selv kan gøre. Og det er meget. Du skal fremadrettet nemlig ikke have brug for mig. Eva Nørmark Heden fysioterapeut, cert. kliniker, exam. MT. cert. MDT og CMP”